Traumeterapi

Ordene chok og traumer lyder voldsomt, og de fleste forbinder ordene med store alvorlige uheld, overfald og ulykker. Sandheden er, at de fleste af os har oplevet et chok i nervesystemet. Det er en del af livet for både mennesker og dyr og kan opstå af mange forskelige grunde. Jeg har klienter i min klinik, der har fået chok af forgiftninger, operationer, abort, dødsfald og omsorgssvigt. De fleste mennesker har ressourcer nok til selv at regulere disse tilstande i nervesystemet, så de vender tilbage til en naturlig resiliens. Problemerne og symptomerne opstår først, når chokket ikke bliver forløst, men sidder fastlåst i kroppen.

At have et uforløst chok i nervesystemet vil sige, at der er en dysfunktion i nervesystemets evne til at være selvregulerende, og dermed er det ikke i stand til at bringe vores krop ned i den dybe ro og selvorganisering, som er nødvendig for at genoplade og restituere kroppen. Chokket bringer på sigt mere og mere ubalance i nervesystemet og kroppens hormoner og biokemi. Hvis kroppen er i ubalance, vil den over tid udvikle symptomer. Dette er en sund måde for kroppen at reagere på. Den prøver via sin kreativitet at forløse og rense ud i de uhensigtsmæssige hormoner og den ubalance, som den ikke selv er i stand til at coope med. Klienter her på klinikken har henvendt sig med mange forskellige symptomer, såsom mareridt, tvangstanker, astma, eksem, søvnløshed, uforklarlige smerter i kroppen, forskellige former for hudlidelser, angst, misbrug, depression m.m. Når vi har et fastlåst chok i nervesystemet, forsvinder glæden og lysten til livet ofte. Vi får sværere ved at mærke en sund vrede, sætte grænser og passe på os selv i forhold til andre. Vi bliver mere sårbare overfor stress, har svært ved at finde indre ro og kan ikke klare så meget som før. Følelsesmæssigt kan vi blive ustabile og opleve indre tilstande af raseri, hjælpeløshed, uforklarlig irritabilitet og tomhed.

At forløse chokket i kroppen handler meget om at bringe tryghed, kontakt og ro ind i kroppen, så den begynder at hænge sammen og tilegne sig de ressourcer, der skal til for at forløse ubalancer og genetablere den homeostase og resiliens, den er designet til at leve i.